top of page

Købmandsgaarden

Købmandsgaarden fremstår som en klassisk bygning med et friskt pust til hovedgaden. Bygningen er udformet som et rektangulært bygningsvolumen, som bliver brudt af trappeopgangen og nyfortolkningen af kvadder, som yderligere bidrager med at skabe rytme og orden i facaderne.

 

I arkitekturen er der åbnet op for en moderne fortolkning af mansardtaget, og kvaderpudset, hvilket gør, at den klassiske bygningsudformning moderniseres. Bygningen defineres af samspillet mellem den traditionelle røde teglsten, og den klassiske zinkbeklædning i en forskudt kiplinje, som bringer dynamik og modernitet til bygningens udformning.

 

Købmandsgaardens rumlige kvaliteter afspejles i planens udformning. En kerne af fællesrum som opholdsstue, spisestue og køkken skærer igennem lejligheden og bliver den centrale akse som de tillige rum kredser om. Dette bidrager til, at samtlige rum i lejligheden vil være oplyst af det naturlige dagslys. Kombineret med den åbne planløsning, binder dette hovedgaden og gårdsiden sammen. Hver lejlighed er indrettet med entre, Badeværelse, stue og køkken ud i et, samt 3 værelser, hvoraf det ene er soveværelse med eget Walk-in.

bottom of page