Midt i en lysning i den tætte skov ligger dette mindre hus, hvor arkitekturen skaber en stærk forbindelse mellem inde og ude. Med sine 150 m² rummer huset tre soveværelser, to badeværelser, stue, køkken, entré og bryggers.
Det store soveværelse har eget badeværelse, hvor et strategisk placeret badekar inviterer til ro med udsigt til naturen.
Udvendigt fremstår huset med sortmalet træ, sorte vinduesrammer og store glaspartier, der trækker lyset ind. Et muret element med pejs og alkove danner hjertet i hjemmets fællesrum.