I Kongerslev tæt ved Aalborg ligger “Lille Foged” på en sjov lille grund ved et vejskel. Huset på 89 m² indeholder 3 soveværelser, badeværelse, køkken-alrum, stue, entré og bryggers, suppleret med carport og redskabsrum på 37 m².
Arkitekturen kombinerer skiferplader med lodretstående træbeklædning, der skaber spændende kontraster. Det svævende hjørne giver huset dynamik og liv.
Foran huset afskærmer en skifervæg mod trafikken og skaber en hyggelig forhave med plads til beplantning og et opholdsrum med grill til varme sommeraftener.